I oktober 2021 tog Amalie Seiffert Vedel det første skridt for at realisere sin passion for madlavning ved at grundlægge Amadli på Vesterbro. Med en baggrund inden for ernæring og sundhed ønskede Amalie at fordybe sig mere direkte i madlavningen og valgte derfor at kaste sig ud i catering.
Hendes rejse begyndte med at arrangere små fester og sammenkomster for venner og familie.

I dag, beliggende på Ægirsgade 46, 2000 København N, er Amadli drevet af et dedikeret team på seks kvinder udover Amalie selv. Drømmen er simpel: fortsætte med at skabe kulinariske og æstetiske madoplevelser. Samt at vise, det at tilberede et måltid færdigt derhjemme ikke behøver være svært, men derimod en hyggelig måde at forkæle sine gæster på.

Ægirsgade 46 er mere end blot en adresse; det er et sted designet til at samle mennesker omkring gode måltider. Vi ønsker at bruge lokalet til forskellige arrangementer, som I også kan være en del af.

Senere i Amadlis udvikling trådte Amalies mand, Emil, ind i billedet. Sammen arbejder de på at introducere Amadli Wine, en ny dimension, der vil supplere og forbedre oplevelsen. Alle ved, at mad og vin går hånd i hånd, og dette bliver en spændende udvikling, som vi gradvist vil introducere jer til. Vi ser frem til at fortsætte med at dele vores passion for mad og skabe mindeværdige oplevelser for jer alle.